Patchwork for en nybegynder 3 – det færdige resultat
Det færdige tæppe

Patchwork for en nybegynder 3 – det færdige resultat

Jeg er endelig blevet færdig med mit først patchwork-tæppe, eller min første quilt, som man vil sige her i Montreal.

Det har taget sin tid. Du kan læse mere om processen her http://mitegetrum.dk/patchwork-for-en-nybegynder-1/ og her http://mitegetrum.dk/patchwork-for-en-nybegynder-2/

Jeg havde hele tiden haft en idé om, at tæppet skulle være tilfældigt sammensat. Men alligevel måtte der godt være noget, der fangede øjet. I lang tid havde jeg derfor alle delene liggende i stuen, så jeg kunne bytte lidt rundt. Men, lige pludseligt var det ikke særlig tilfældigt længere, og det var svært at få det rigtige look for mig.

Det så f.eks. sådan ud:

Da jeg blev inviteret med til en quilte-dag, hvor man bare arbejder, tog jeg det med. Der fik jeg gode råd af de erfarne quiltere, der synes, at jeg skulle beslutte mig for et system, f.eks. to rækker i hver sin retning.

Det så sådan ud:

Jeg var bare stadig ikke tilfreds, såjeg besluttede mig alligevel for at følge min egen idé om tilfældighed. Med gode råd fra min veninde til, hvordan jeg kunne arbejde for at få et tilfældigt udseende, gik jeg i gang. Jeg syede først firkanterne sammen to og to. Derefter fire og fire. Derefter havde jeg alle disse fire-blokke, som jeg kunne lege med.

Det endte med dette:

Så var det store arbejde færdigt. Nu skulle jeg lære at samle det.

Jeg lagde småmønstret stof som bagside, derefter “batting” og til sidst quilt-toppen. Det blev sat sammen med en masse sikkerhedsnåle, og så var det quiltetid. Jeg quiltede med lige linjer på min almindelige symaskine.

Til sidst satte jeg kant på.

Det færdige tæppe ser sådan ud:

Jeg er SÅ glad for resultatet. Og selvom jeg undervejs syntes, at det da var lige besværligt nok at lave patchwork, så er jeg i gang med at planlægge de næste projekter.

 

Skriv et svar

Luk menu